Luftforurening

Luftforureningen påvirker helbredet for mennesker, og udgør især et problem for folk, der i forvejen har problemer med vejrtrækning eller blodkredsløbet. Hvor farlig forureningen er, afhænger både af hvilke stoffer, der er i luften, og hvor store mængder der er. Studier viser desuden at partikler i luften har betydning for eksempel Alzheimers.

Ifølge befolkningsundersøgelser fra Taiwan og Umeå i Sverige er der en signifikant og konsistent sammenhæng mellem et højt niveau af en række skadelige stoffer i luften og risiko for senere udvikling af Alzheimers sygdom eller andre demenssygdomme.

Det drejer sig om stoffer som nitrogenoxider (NOx), nitrogendioxid (NO₂) partikelforurening (PM10 og PM2,5), ozon (O3) samt kulilte. Forureningen stammer blandt andet industri, kraftværker, trafik og brændeovne.

En stor canadisk befolkningsundersøgelse baseret på data fra næsten alle voksne borgere i den folkerige provins Ontario svarende til mere end 6½ million mennesker har påvist en sammenhæng mellem en bopæl tæt på en hovedfærdselsåre og risiko for senere demensudvikling. Sammenhængen er udtrykt i Hazard ratios (HR) med tilknyttet konfidensinterval, der afspejler den statistiske sikkerhed af sammenhængen (jo snævrere interval, jo sikrere):

bopæl <50 meter fra en hovedfærdselsåre: HR 1,07 (95 % konfidensinterval 1,06 til 1,08)
bopæl 50-100 meter fra en hovedfærdselsåre: HR 1,04 (95 % konfidensinterval 1,02 til 1,05)
bopæl 101-200 meter fra en hovedfærdselsåre: HR 1,02 (95 % konfidensinterval 1,01 til 1,03

Selvom antallet af studier er begrænset, er der generelt tale om studier af god kvalitet, idet tre af fire studier er kohorteundersøgelser og to af studierne er baseret på et stort antal deltagere. Samlet set er der således god evidens for at luftforurening er associeret med øget risiko for senere udvikling af demens.

Forureningen med partikler er det største problem for vores sundhed. De bittesmå partikler kommer blandt andet fra udstødningen på biler og skibe, fra kulkraftværker og fra brænderøg. Der kommer også partikler i luften fra slid på veje, dæk og bremser, og som støv fra hustage og fra saltvandssprøjt.

Kort- og langtidseffekter

Luftforurening har betydning for vores sundhed på flere måder. Man skelner mellem korttidseffekter, som man oplever umiddelbart efter at man er blevet udsat, og langtidseffekter, der først kan mærkes langt senere.

Nogle af langtidseffekterne kan være Alzheimers, hjerte- og lungesygdomme, påvirkning af blodet, ændring af kroppen celler, hvilket i værst fald kan udvikle sig til kræft og dårligere lunger hos børn. På kort sigt er det især folk, der i forvejen har problemer med for eksempel astma, der kan opleve, at symptomerne bliver værre, eller at de oftere bliver syge.

Effektvurderinger er en kompliceret sag

Effekterne af partikelforureningen er en kompliceret sag, fordi partiklernes egenskaber (f.eks. deres indhold af forskellige stoffer, deres form, størrelse, optagelse af vand m.v.) har stor betydning for, hvorvidt vi indånder dem, og hvor de bliver afsat i vores luftveje.

Særligt de seneste års forskning har øget forståelsen af, hvordan partiklernes forskellige kemiske sammensætning og størrelse kan være af stor betydning i forhold til befolkningens sundhed. Der er stigende konsensus om, at fine partikler er farligere end de grovere, da mindre partikler trænger længere ned i luftvejene. Grovere partikler (som er større end 4-5 um) bliver fanget af kroppens forsvarsmekanismer i næse og svælg.

Til sammenligning er et menneskehår ca. 70µm i størrelse.

Kilder:

Videnscenterfordemens
Miljøstyrelsen